Nyt kørekort

Nyt kørekort i Silkeborg

Ønsker du at tage kørekort i Silkeborg og omegn? Så tag dit kørekort hos Egstrøms Køreskole i Silkeborg. Som en køreskole med mange års erfaring er vi klar til at hjælpe dig med at blive klar til vejene.

Vi har speciale i:

  • Kørekort til almindelig bil
  • Kørekort til trailer
  • Samt generhverv af kørekort

Krav til kørekort

Når du skal tage kørekort til almindelig bil, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan først starte 3 måneder før din 17-års fødselsdag
  • Du skal have en lægeerklæring inkl. Pasfoto med
  • Du skal gennemføre et 8-timers færdselsrelateret førstehjælpskursus

Dertil skal du være opmærksom på, at der er følgende krav til undervisningen:

  • 29 lektioner teori (i teorilokalet)
  • 4 lektioner på manøvreplads (kravlegård)
  • 16 lektioners kørsel (på vej)
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane)

I alt er der 53 lektioner. Én lektion varer 45 minutter. Husk på, at antallet af teori- og køretimer er et minimumskrav – det kan altså være, du har behov for flere timer.

Undervisningen forløber sådan, at du først undervises i teori. Inden du skal til teoritime igen, skal du ud at prøve teorien af i praksis. Når det minimum krævede antal lektioner er gennemført, finder vi i fællesskab ud af, om du er klar til at bestå prøven.

Er du klar?

Se priser og tilmeld dig et hold her

Tag kørekort i Silkeborg

Uanset om du er helt ny i trafikken og skal igang med at tage kørekort, eller om du ønsker at generhverve kørekort, kan du gøre det her hos Egstrøms Køreskole i Silkeborg. Med mange års erfaring som kørelærer i Silkeborg kan vi hjælpe dig med at blive klar til teori- og køreprøven.

Har du styr på kørekortet, men ønsker du at blive mere tryg i kørsel med trailer, kan vi også tilbyde trailerkørekort i Silkeborg. Har du spørgsmål, eller vil du gerne tage kørekort hos os, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også tilmelde dig med det samme.

Tag kørekort med automatgear

Som noget nyt tilbyder vi hos Egstrøms Køreskole i Silkeborg også, at du kan tage kørekort med automatgear.

I juli 2024 blev lovgivningen omkring automatgear ændret, så det nu er tilladt at tage kørekort og størstedelen af køretimerne med automatgear og efterfølgende stadig køre i biler med manuelt gear. Førhen var det kun muligt at køre i biler med automatgear, hvis du havde taget kørekort med automatgear.

Der for tilbyder vi nu, at du kan tage dit kørekort med automatgear i vores nye BMW i4.

Kørekort med automatgear - hvad siger reglerne?

Du kan både tage kørekort med manuelt gear og med automatgear i Silkeborg. Tager du dit kørekort med manuelt gear, er der ingen begrænsninger, men vælger du at tage kørekort og klare køreundervisningen i en bil med automatgear – samt køreprøve med automatgear, får du en særlig kode – kode 78 på dit kørekort. Denne indikerer, at du kun må køre i bil med automatgear.

Kørekort med kode 148

Tager du kørekort med automatgear, må du som udgangspunkt kun køre i biler med automatgear efterfølgende, og der kommer til at stå kode 78 på dit kørekort. Vil du gerne kunne køre i bil med manuelt gear også, kan du få opgraderet koden på dit kørekort til kode 148.

Kode 148 giver dig mulighed for at køre i bil med både automatgear og manuelt gear. Det kræver, at du gennemfører 7 lektioner i manuelt gear til køreundervisningen, hvoraf mindst tre af dem skal være i offentlig trafik. Det giver dig muligheden for at få kode 148 på dit kørekort.

Tager du en praktisk prøve med manuelt gear, kan du få fjernet koderne – både kode 78 eller 148, og det giver dig mulighed for at køre bil uanset geartypen.